27 år – og stor tilhænger

Jeg har altid været en grinebidder, og også altid været hende der virkelig har skulle tage mig sammen for ikke at tisse i bukserne når jeg får et grineanfald. Ja – når jeg skal tisse, SÅ skal jeg virkelig tisse, og så skal folk flytte sig. Jeg har ikke set det som et mega stort problem, men stadig har det irriteret mig, at skulle finde et toilet hele tiden når jeg er fx. var ude med veninderne. Det er ALTID mig der skal tisse. Jeg hørte så om bækkenbundstræneren, men troede egentlig mest den var til efter fødsel, og tænkte faktisk ærligt talt, at det  var lidt noget vrøvl. Men fik så en gennemgang af apparatet og blev lidt nysgerrig på det, og læste også, at flere i samme “tisse-dilemma” som mig, havde brugt den, og havde rigtig god erfaring med den, og jeg gik i gang. I starten synes jeg det var ret ubehageligt, det var lidt som om jeg fik små stød og det brændte lidt, men det var bare lige de første 3-4 gange, og jeg vænnede mig hurtigt til det – efterfølgende var det bare en “aftenrutine”. Jeg fulgte anvisningen som jeg skulle, og startede lavt og trappede lidt op. Hver gang jeg trappede op, skulle jeg lige vænne mig til det, men det er ikke sådan, at det er uudholdeligt. Jeg synes faktisk allerede, at efter jeg havde brugt den i et par uger, at jeg kunne mærke forskel. Jeg har lettere ved at holde mig, end jeg havde før, og jeg synes faktisk mine toiletbesøg er blevet halveret.

Efter en lille måneds tid var der en markant forskel. Har lige haft en lille pause med den, da jeg er blevet opereret, – og har ikke måtte bruge den, og kan allerede mærke, at jeg faktisk ikke har brugt den i en periode. Så det er noget der skal vedligeholdes og en ny ting der skal ind i min aftenrutine fra nu af, sammen med alle mine plejeprodukter. Det er altså virkelig befriende, at kunne grine, uden at tisse lidt i bukserne 🙂 Jeg er positivt overrasket og kan varmt anbefale den. Mit råd er, at man ikke skal give op på den for hurtigt, hvis man som mig, er lidt følsom down there ;-)” Camilla, 27 år.